29. januar, 2024

Naturlig Ressource inviterer til gratis vidensdelingsworkshops

Interesserer du dig for naturbasseret sundhedsfremme for stressramte voksne, eller er du nysgerrig på hvordan man kan arbejde tværfagligt mellem naturvejledning og sundhedsområdet? Så sæt x i kalenderen og deltage på en af de 5 gratis vidensdelingsworkshops som projektet ’Naturlig Ressource’ afholder i vinter/forår 2024.

Der er begrænsede pladser og først til mølle! Dagen er målrettet naturvejledere, sundhedsprofessionelle og andre med interesse i emnet – inviter gerne relevante personer fra dit netværk, men husk tilmelding af alle deltagere!

På dagen vil vi fortælle om projektet ’Naturlig Ressource’ og de data og resultater vi har indsamlet via gruppeforløbene. På dagen vil vi i høj grad også byde på smagsprøver af hvad og hvordan vi har arbejdet med deltagerne i vores 12-ugers gruppeforløb og hvordan vi har sikret forankring af forløbet blandet de tidligere deltagere via foreningsdannelse. Der bliver plads til spørgsmål og dialog i løbet af dagen

Dagene afholdes udendørs i tilknytning til naturskoler og lign. rundt i landet – kom i tøj og sko til at være ude.

’Naturlig Ressource’ er i praksis et tværfagligt samarbejde mellem naturvejledningsteamet i Danmarks Jægerforbund og Sundhedsteamet i Syddjurs Kommune.- Projektet er støttet af TrygFonden og Friluftsrådet.

Læs mere om projektet på https://naturligressource.dk/ eller kontakt Rikke Laustsen på ril@jaegerne.dk for spørgsmål vedrørende vidensdelingsdagene eller projektet.

Her kommer links til tilmelding til de 5 enkelte vidensdeling-workshops:

Flere nyheder

Her kan du læse flere af foreningens nyheder, artikler og tidligere foreningsblad, NATURvejleder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af nyheder om formidlingen af natur i Danmark, tilbud om formidlingskurser eller nyt fra foreningen, så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top