VI SØGER TO FLEKSIBLE NATURVEJLEDERE TIL AT DELTAGE I PROJEKTET:
Din rolle bliver at deltage i samskabelsesprocesser med de unge og personalet på bostederne, udvikle naturaktiviteter og stå for at afvikle de aktiviteter i naturen, der bliver aftalt i fællesskab.
Arbejdstiden er ca. 45 timer/mdr., men kan være meget varierende fra uge til uge, og det kræver derfor, at du er fleksibel hvad angår arbejdsdage, da disse aftales med de bosteder, hvor projektet foregår. Du kommer til at indgå i et lille team med den anden naturvejleder, projektkoordinator Lena Andreassen samt diverse fagprofessionelle fra Absalon.
Projektet løber fra maj 2024 til december 2025 og aflønnes ved fast timetakst. Naturvejledere med bopæl på Sjælland vil blive foretrukket, da vi ønsker at anvende flest mulige projektmidler på timer, der kommer de unge til gode fremfor transport.
Hvis du er nysgerrig på at høre mere om projektet og stillingen, så skriv en mail til lena@naturvejledningdanmark.dk eller ring på 53 56 66 40 (eller grib fat i mig i løbet af årskonferencen, hvis du befinder dig der).
Ansøgning snarest muligt og senest d. 7/5 kl.12. Skriv max en side om din motivation for at deltage i projektet, om du har erfaringer med målgruppen, samskabelse eller andre kvalifikationer, der kan sættes i spil i projektet. Medsend CV. Der vil blive indhentet børneattest samt diverse erklæringer i forbindelse med ansættelsen. Bil og kørekort påkrævet, da du skal møde fysisk på bostederne (der er placeret rundt omkring på Sjælland).
Læs mere om projektet her: https://naturvejledningdanmark.dk/projekt/vaeredygtige-unge/