1. februar, 2021

“Strategiplan 2025” – NATURvejleder 2021 – Nr. 1

Bladet, som du nu sidder med i hånden, eller læser på skærmen, er et temablad om strategi. En strategi for, hvordan vores alle sammens forening – Naturvejledning Danmark – kan udvikle sig fremover. Og der er brug for udvikling og strategi. Fra at være en hyggelig lille “fætter/kusinefest” er vi de sidste år blevet en forening, som de store gerne vil lege med. Vi er blevet ejer af en uddannelse, et logo, et sekretariat, flere ansatte og mange millioner i fondsmidler. Det kræver, at vi er fuldstændig klar på hvem vi er, og hvilken vej vi vil gå. Det er jeg helt sikker på, at vores dygtige og engagerede bestyrelse vil arbejde hårdt på.

En strategi vil selvfølgelig også omhandle vores blad. I 2020 tog vi hul på den lange proces, at omdanne det 29 år gamle blad til et moderne e-magasin. Det er bestemt ikke noget man bare lige gør. Og desværre har vi en fornemmelse af, at modstandernes argumenter holder stik. Der er ikke så mange som læser det elektroniske blad som dengang det var et trykt blad. Det synes jeg er utroligt ærgerligt, for jyden i mig mener stadig, at vi brugte en alt for stor del af medlemskontingentet til at trykke og især distribuere et trykt blad.

Derfor skal der også på bladsiden tænkes nye tanker. Og så kunne det jo ikke passe bedre, end at det allerede for lang tid siden er besluttet, at vores allesammens blad skal have ny redaktør. Jeg er meget glad for, at en så kompetent og dygtig naturvejleder som Karina har lyst og mod på at tage over. Hun kan om nogen få bladet ind i den moderne tidsalder.

Og det er bestemt med en lille tåre i øjenkrogen, og kriblen i fingrene, at jeg nu takker af. Tak for al den sparring jeg har fået fra jer alle. Tak for (næsten) altid at springe på, når jeg kontaktede jer med en idé til en artikel. Tak for uopfordret at sende artikler, ideer, oplæg, bøger til anmeldelse og meget andet til mig. Uden alle jer, havde der ikke været noget blad. Og det skal I blive ved med. Karina skal jo ikke skrive bladet selv, men holde jer alle sammen i ørerne og styre slagets gang.

Og så håber jeg, at i det mindste et par af de fremtidige blade bliver i elektronisk form. På den måde kan jeg om et års tid, vuggende på bølgen blå, eller siddende på en kridhvid sandstrand i Caribien, læse om hvordan det går for naturvejlederne hjemme i Danmark.

De bedste hilsner fra
Den gamle redaktrice

Rikke

Download og læs bladet her.

  • Redaktionel leder
  • Foreningens leder
  • Mød din nye blad-kaptajn
    Af Karina Demuth, Ny redaktør på NATURvejleder

Hvad skal vi egentligt med en strategi? Hvad bygger den på og hvilken virkelighed taler den ind i? Få et indblik i strategien med formand­skabets øjne og et blik på naturvejledningen set med andre øjne.

  • Strategiplan 2025
    Af Formandskabet Jakob Valløe Hansen & Franz Fibiger Holmberg
  • Strategiplan 2025 Naturvejledning Danmark
  • Naturvejledning anno 2021
    Af Signe Nepper Larsen, Naturstyrelsen

Foreningens aktiviteter som uddannelse og kurser, projekter og blad er alle med til at løfte og støtte op om strategien, i artiklerne her kan du læse mere om hvordan og hvor det bærer os hen:

  • Synergi mellem projekt og forening
    Af Kari Hald, Krible Krable
  • VILD MAD er for os alle
    Af Mia Lindegaard Pedersen, Vild Mad
  • Naturakademiet – vi uddanner i naturen!
    Af Uddannelsesudvalget
  • NATURvejleder i en ny tid
    Af Karina Demuth, Ny redaktør på NATURvejleder

Strategien er for os alle sammen og den lever gennem os allesammen. I artiklerne her kan du få et indblik i, hvad strategien er og betyder for en række forskellige naturvejledere over hele landet, selvstændige
såvel som fastansatte:

  • Jeg stripper ikke i mørke!!
    Af Karin Winther, Naturekspeditionen
  • Strategi, taktik og mavefornemmelser…
    Af Helle Marie Taastrøm, Naturcenterleder, Randers Naturcenter
  • Strategi og handleplaner midt i naturvejledningen
    Af Andreas Hermann, Naturvejlederne Sønderborg
  • Vores fælles strategi og handleplan
    – set ind i virkeligheden på Ishøj Naturcenter
    Af Mads Ellegaard, Naturcenterleder, Ishøj Naturcenter
  • Netværk for selvstændige naturvejledere
    Af Helen Holm, Foreningsudviklerne
  • Et naturvejlederjob som selvstændig
    Af Mia Rafn Hansen, Naturformidler.dk
  • Livet som selvstændig naturvejleder
    Af Dorthe Pedersen, Selvstændig naturvejleder
  • Jeg ville bare bestemme selv
    Af Helen Holm, Foreningsudviklerne
  • Et lille pip fra livet som selvstændig naturvejleder med Puch Maxi og æggeskal
    Af Jens Hedevang, Hedevang Outdoor
  • Vidensblad om naturvejledning – Naturstafetten

Flere nyheder

Her kan du læse flere af foreningens nyheder, artikler og tidligere foreningsblad, NATURvejleder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af nyheder om formidlingen af natur i Danmark, tilbud om formidlingskurser eller nyt fra foreningen, så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top