18. september, 2023
Mød en kommende naturvejleder: Solbjørg Gielfeldt Petersen
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen?
Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.