At naturvejledning virker, er videnskabeligt bevist, og som naturvejledere har vi mange af de redskaber, der skal til, for at bidrage med løsninger i nogle af de helt store problemstillinger, som vores politikere sidder og tager stilling til hver dag.
Udeskole og naturen som rum er en oplagt base for læring, trivsel og sundhed i en mere og mere presset hverdag, og det gælder både, når vi underviser børn, arbejder med særlige borgergrupper og når vi ‘bare’ formidler naturens mange glæder til den helt almindelige dansker.
Noget af det, man som naturvejleder kan leve højt på i mange dage er, når pædagogen melder tilbage om gode dage i naturen sammen med en gruppe af nysgerrige, åbne og glade børn, der pludselig glemmer alt om hverdagens sprogudfordringer og nu – fulde af kriblekrable-viden – fortæller vidt og bredt om insekter og alle deres nye erfaringer.
Eller når en lidt skoletræt lærer engageres på ny, fordi vi med vores værktøjer har hjulpet med at imødekomme komplekse læringsmål i et forløb, hvor vi kombinerer leg og læring. Og hvor vi kan bidrage med nogle rammer, hvor en udfordret elev får mulighed for at ‘shine’ i et favnene rum med højt til himlen. Hver gang vi går hjem med mavefornemmelse af at have givet en god oplevelse eller skabt en lethed i læringen, der fik frø til at spire af lyst. Ja, så ved vi godt, at naturvejledning virker.
De fleste af os har netop det her job, fordi vi er drevet af en vision og en passion, som vi gerne vil give videre og dele ud af. Vi er hverdagens helte. Vi har erfaring med stramme budgetter og vi arbejder nidkært på at udvikle fede forløb og skabe en tilgængelig glæde til naturen. Vi evaluerer, vi sparrer med hinanden, vi efteruddanner os, og sidst men ikke mindst er vi gode til at bruge vores stærke netværk til løbende at udvikle os selv og vores metoder. Problemet med hverdagens helte er bare, at de ikke altid er gode nok til at sælge sig selv, og dermed sikre deres eget levebrød og muligheden for indflydelse. Derfor er synlighed vigtig. Det er ikke nok, at vi ved, at det vi laver virker. Vores indsats og vores succeser skal også være tydelige, og her er gode evalueringer et stærkt redskab.
Dette nummer af Naturvejleder har temaet ‘Virker det?’, og i det følgende har vi samlet en række stærke skribenter, der fra hver deres vinkel præsenterer en bred vifte af metoder, indgangsvinkler og ikke mindst observante og kritiske øjne på emnet. Jeg håber, at I vil lade jer inspirere, reflektere og med ny energi gå ud og gøre det, I gør bedst.
God læselyst
Liv Louise Holm
Temaredaktør
Tema: Virker det?
Hvordan måler vi vores succes? Og hvordan kan vi bruge resultaterne af vores
måling til at blive endnu bedre? I dette nummer ser vi nærmere på forskellige
former for evaluering af vores indsats som naturvejledere.
- Børns naturdannelse
Tre naturvejledere anmelder den nye rapport ‘Børns naturdannelse’ og giver deres bud på, hvordan den kan bruges i vores daglige arbejde. - Dokumentation af mennesker – en stor udfordring
Projekt Vikingebro blev omdøbt fra integrationsindsats til mangfoldighedsindsats. Det gav bedre aktiviteter og sikrede, at den sideløbende undersøgelse ikke spændte ben for selve forløbet. - Small data giver god naturvejledning
Et forløb med små dyr i skoven på Naturskolerne i Rude Skov og Raadvad illustrerer værdien af ‘small data’. - Udeskole virker – og det er videnskabeligt bevist
De nyeste forskningsresultater viser, hvad vi allerede vidste: Undervisning i det fri giver børn, der lærer mere, har højere motivation og trives bedre. - Sprog i naturen
Aktiviteter i naturen styrker børns sprog, og en løbende evaluering undervejs kan blive en del af projektets succes. - Et godt forsøg kan altid blive endnu bedre
Boserupgård Naturcenter evaluerer og videreudvikler hele tiden deres projekt om vindmøller, og nu har de inviteret DTU med som sparringspartner. - Skjoldungedage – 100 ture for sårbare børn i en coronatid
Trivsel og læring gik hånd i hånd i et projekt for sårbare børn, og en forsker fulgte med på sidelinjen. - Lånehøns og kakerlakker
Levende dyr giver liv, glæde og naturforståelse i børnehaven, og i Viborg kommune er løsningen: Lånedyr!
