Søg Krible Krable-Kursuspuljen 2026: Sidepersonsoplæring


Vær med til at styrke pædagoger og læreres vigtige arbejde med at understøtte børns nysgerrighed og lyst til at undersøge naturen.  Du kan søge midler til at udføre sidepersonsoplæring, som styrker fagprofessionelles kompetencer i at arbejde med Krible Krable.  

Hvad er sidepersonsoplæring

Sidepersonsoplæring er læringssituationer, hvor kursisten (lærer, pædagog, studerende) sammen med en naturvejleder laver aktiviteter i naturen med børnegruppe eller klasser, og samtidig har fokus på egen læring og tilegnelse af kompetencer gennem praktisk afprøvning, sparring og refleksion.

Hvem kan søge puljen

Du kan søge kursuspuljen, hvis du er medlem af Naturvejledning Danmark. 

Målgruppe

Pædagoisk personale i dagtilbud
Lærere og pædagoger i indskolingen (herunder børnehaveklasse) og SFO
Studerende på pædagog- og læreruddannelser

Formål

Formålet med sidepersonsoplæring er at give fagprofessionelle støtte og inspiration direkte i deres egen praksis – dér hvor arbejdet med børn og natur foregår. Forløbet opbygges, så deltagerne både får faglig viden, konkrete idéer, inspiration og efterfølgende selv føler sig kompetente til at indtage uderummet som et læringsrum.  Deltagerne får hjælp til at omsætte det lærte til deres egne aktiviteter og hverdagspraksis sammen med børnene. Sidepersonsoplæring tager udgangspunkt i en før–under–efter-model, der sikrer, at læringen både forankres i de fagprofessionelles hverdag og bliver anvendt: 

Før: Naturvejlederen og de fagprofessionelle fra dagtilbud/skole mødes for at afstemme forventninger og afklare behov, mål og fokus for forløbet med sidepersonsoplæring,

Under: de fagprofessionelle fra dagtilbud/skole gennemfører – sammen med naturvejlederen – et forløb med børn i deltagernes egne rammer. Undervejs i forløbet vil naturvejlederen og kursisterne typisk indtage forskellige roller i relation til børnene og i relation til hinanden. 

Efter: Forløbet afsluttes med en opsamling, hvor deltagerne og naturvejlederen evaluerer forløbet og ser på, hvordan erfaringerne kan overføres til hverdagen fremover og forankres.  

Støttemuligheder

Du kan søge op til 5.000 kr. pr. forløb
Du kan maks. søge støtte til 4 forløb
Kurset/kurserne skal holdes i 2026 (senest 30. november)
Bevillingen udbetales, når kurset/kurserne er afholdt og afrapportering er modtaget og godkendt.

Bevilligede beløb er inkl. moms.

Forløb vi særligt gerne støtter

Puljen prioriterer at støtte forløb, hvor ansøger

Arbejder med tværfaglige tilgange, der understøtter børn og voksnes naturdannelse 
Har fokus på overgange fra dagtilbud til skole 
Involverer børnehaveklasseledere  
Inddrager og afprøver materialer udviklet i Krible Krable-projektet (Tegn og leg i Krible Krable-universet, Leg og bevægelse i Krible Krable-universet, Krible Krable året rundt)  
Arbejder sammen med andre medlemmer af foreningen (fx i kursuskaravaner, samarbejder på tværs af arbejdspladser eller samarbejder med selvstændige naturvejledere) 
Afprøver nye kursusformer, der opkvalificerer pædagoger, lærere og studerende 

Betingelser for støtte

Hvis du modtager en bevilling fra kursuspuljen, indvilliger du i at:

afholde og afrapportere sidepersonsoplæringsforløbet/ene inden for fristen (se datoer nedenfor) 
deltage i to virtuelle møder, hvor du deler erfaringer med de andre, der modtager bevillinger (se datoer for møderne nedenfor).  
lade et forløb indgå i et kursuskatalog til inspiration for andre medlemmer af foreningen (ansøgere modtager mere information herom i eventuelt bevillingsbrev) 
på eventuel opfordring fra Krible Krable-projektet at dele billeder og en kort beskrivelse af forløb til brug i Naturvejledning Danmarks kommunikationsmateriale vedr. kursuspuljen. 

Vigtige datoer

Ansøgningsperiode: 5. januar 2026 – 1. november 2026
Virtuelt møde onsdag d. 8. april kl. 13.30-15.00 (obligatorisk deltagelse for bevillingsmodtagere)
Virtuelt møde onsdag d. 4. november kl. 13.30-15.00 (obligatorisk deltagelse for bevillingsmodtagere)
Kurser skal være afholdt senest 31. december 2026
Afrapportering og faktura sendes til Naturvejledning Danmark senest 1. december 2026 (mere information herom i bevillingsbrev).

Du kan også søge puljen til Krible Krable-kurser – læs mere her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af inspiration til og nyt om formidling af natur i Danmark? Eller opdatering om kurser og ny viden? Eller nyt fra foreningen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top