
Om Mikro Science Festival
- En landsdækkende festival for børn i alderen 0-6 år.
- Afholdes hvert år i uge 39 – parallelt med Naturvidenskabsfestivalen for skolebørn
- Med Mikro Science Festival kan I skabe jeres egen festival hele ugen i jeres nærområde.
- Festivalen handler om at fejre nysgerrigheden og børns undring – at stille spørgsmål, være nysgerrige – og ikke mindst: at ha’ det sjovt.
- Det er jer, som pædagogisk personale, der gennemfører aktiviteter og forløb med børnene.
- Hør evt. din lokale naturvejleder om eventuelt samarbejde – du kan finde din nærmeste naturvejleder her
- Festivalens formål er at flere børn bliver stimuleret til at anvende deres nysgerrighed og lysten til at gennemføre undersøgelser med naturen og uderummet som arena.
- Find mere inspiration på vores Facebookside, Mikro Science Festival
Årets tema i 2025 var “Plads til planter – i fremtidens byer”
Sæt kryds i kalenderen allerede nu – Mikro Science Festivalen løber af stablen igen i uge 39 2026.
Vi arbejder lige nu på at udvikle materialer til jer, som kan støtte undersøgelser og aktiviteter – hold øje med siden her for bestilling af materialer.
Vi glæder os til at fejre nysgerrigheden med jer alle igen i uge 39!

Tidslinje for 2026
Sidst i juni (før sommerferien)
Tilmeldingen til dette års Mikro Science festival åbner. Det bliver annonceret i Mikro Science Festival-Facebookgruppen samt i Naturvejledning Danmarks Nyhedsbrev, når det er muligt at tilgå bestillingsformularen.
Juni 2026 – september 2026
Naturvejledere laver sidemandsoplæring i nogle udvalgte daginstitutioner over hele landet
September 2026
Materialet til dette års tema er klar
Uge 39 2026
Mikro Science Festival skydes i gang rundt i hele landet
November 2026
Evaluering af dette års festival