2. juli, 2026

Unge uden stærke fællesskaber bliver Naturtalenter

Naturen kan styrke unges trivsel og bane vejen til deres første fritidsjob. Det viser erfaringerne fra Vesthimmerland Kommune.

Naturen kan være vejen til et fritidsjob for unge – som tilbereder vild mad eller inviterer ind til naturens wellness. Det har Vesthimmerland Kommune haft succes med for en gruppe unge, der oplever ensomhed.

De unge har gennemført et natursocialt forløb, som har klædt dem på til at tage deres første skridt ind på arbejdsmarkedet som Naturtalenter. Forløbet er en del af projekt Frirum og fællesskab i naturen, som Naturvejledning Danmark står bag. Projektet har til formål at styrke trivslen blandt børn og unge gennem naturbaserede fællesskaber. Se filmen om projektet her.

Fællesskab giver selvtillid

Det er rart at være sammen med en masse forskellige mennesker om et emne, som er fedt for os alle sammen. Det giver helt sikkert noget selvtillid, fordi vi er meget selvstændige.
Freya, skoleelev i Vesthimmerland Kommune

Sådan fortæller Freya, der har været en del af forløbet. Ud over at give de unge konkrete kompetencer, de kan bruge i et fritidsjob, har forløbet også handlet om at skabe nye fællesskaber og venskaber.

“Det er ikke aktiviteten i sig selv, der er vigtig. Det afgørende er, at de mødes i et fællesskab. De får en tro på, at de er gode nok, som de er.
Anders Greve, lærings- og aktivitetsmedarbejder i UngVesthimmerland.

 

 

En ny rolle – og nye muligheder

Naturvejleder Karin Winther oplever, at naturen giver de unge mulighed for at se sig selv med nye øjne.

Jeg ser nogle unge, som kommer til at stråle, og som får et andet fundament at springe ud fra. Her kan de og skal de noget andet end i deres hverdag.
Karin Winther, naturvejleder i Vesthimmerland Kommune. 

 

Hun fremhæver, at det at stå for aktiviteter som saunagus eller tilberedning af vild mad giver de unge nye erfaringer, ansvar og tro på egne evner.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig på, hvordan I kan udvikle natursociale indsatser i jeres kommune? Se filmen om Naturtalenter og læs mere om projekt Frirum og fællesskab i naturen.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af inspiration til og nyt om formidling af natur i Danmark? Eller opdatering om kurser og ny viden? Eller nyt fra foreningen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top