23. oktober, 2022

Ugens NV-profil – uge 42

Ugens Naturvejlederprofil er Adam McKenzie, som er uddannet musiker og i dag har flere mindre ansættelser bl.a. i Fuglereservatet under Karen Blixen Museum og på Rude Skov Naturskole.

En dag tænkte jeg, at jeg var nødt til at gøre noget ved det …… Det er jeg så i gang med!”

Adam startede på Naturvejlederuddannelsen i år. Om det siger han:

Det først modul var en kæmpe oplevelse. Udover de mange spændende emner vi kom igennem, var det bare super fedt at være afsted i ni dage med en flok naturnørder. Udover den store mængde praktisk og teoretisk viden man får med sig, er netværket guld værd. Det er venner, det er kollegaer, og sparringspartnere”.

Adam havnede i jobbet fordi:

Jeg var lidt fræk, og spurgte om de kunne bruge en hjælpende hånd på Bistruphus. Senere fik jeg lov til at blive 4 måneder som barselsvikar. Mine nuværende ansættelser er kommet takket været min studiegruppe på Naturvejlederuddannelsen (tak!)”.

Han har arbejdet som naturvejleder et års tid. Det bedste ved at være naturvejleder er ifølge ham:

At se glæden og forundring i børnenes ansigter i løbet af et forløb. At vide at man er med til at give dem en glæde for naturen som kan sætte sig for livet”. Han fortsætter: ”Det er en værdi i sig selv at få flere til at åbne øjnene for den fantastiske verden som ikke er menneskabt. For mig er den sanselige oplevelse af naturen lige så vigtig som den naturfaglige”.

Grunden til at Adam valgte at blive naturvejleder er at:

Jeg har altid betragtet mig selv som naturmenneske, og var kørt lidt træt i at være så meget indenfor som musiker. En dag tænkte jeg, at jeg var nødt til at gøre noget ved det.. det er jeg så i gang med”.

Han fortsætter:

Jeg ser naturvejlederen netop som en vejleder. En person der kan vise vej til mere viden og flere naturoplevelser. Jeg fornemmer der er en stigende interesse for naturen. Mange er blevet trætte af Facebook og Netflix og jagter nogle oplevelser der giver mening og tyngde i livet”.

Flere nyheder

Her kan du læse flere af foreningens nyheder, artikler og tidligere foreningsblad, NATURvejleder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af nyheder om formidlingen af natur i Danmark, tilbud om formidlingskurser eller nyt fra foreningen, så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top