25. november, 2021

Uge 47’s NV-profil

Der er nu åbent for ansøgninger til Naturvejlederuddannelsen 2022. I den forbindelse kører vi kampagnen ’Ugens Naturvejlederprofil’ på Facebook og Her på hjemmesiden. Følg med og bliv inspireret af de mange tilgange og muligheder til arbejdet som naturvejleder.

Martin Rumle

Mød ugens profil Martin Rumle Midtgård Asmussen fra ByOasen under De bemandede legepladser i København.

Om naturvejlederens rolle i samfundet, siger Martin:

Naturvejlederen rolle er at give deres målgrupper blod på tanden til at søge oplevelser, viden, eventyr, forståelse og indsigt i og om naturen. Vi kan som naturvejledere hurtigt konkludere at ’alle’ jo både har tøj og lyst til natur i al slags vejr. ’Alle’ har da lyst til at trække i vaders for at finde tangnåle eller ligge i en mudderpøl for at finde regnorme. Men det har alle jo faktisk ikke. Naturvejlederens plads anser jeg som værende forløberen i dette. Den der viser andre veje at gå, både i og med naturen.

Helt konkret betyder det for mig, at jeg hjælper med at skabe blik for den natur der omgiver os. ByOasen ligger på stenbroen, Nørrebro i København og vi får besøg af mange børn og voksne, som sjældent besøger dén såkaldte natur i nationalparker, naturområder osv. Selvfølgelig har vi også besøgende med stor interesse for både dyr, planter og biologien bag, men jeg anser dét at give børn og voksne som sjældent eller aldrig færdes i naturen, en naturoplevelse med hjem som særligt værdifuld. Måske er jeg med til at vække fremtidig interesse eller eventyr. 

Martin er uddannet pædagog og deltager i disse dage på sidste modul af Naturvejlederuddannelsen med hold 33.

Flere nyheder

Her kan du læse flere af foreningens nyheder, artikler og tidligere foreningsblad, NATURvejleder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af nyheder om formidlingen af natur i Danmark, tilbud om formidlingskurser eller nyt fra foreningen, så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top