18. maj, 2026

Tilmeld dig nu: Formidlingskonference om natursociale indsatser

Konferencen samler naturvejledere, lærere, pædagoger, ledere og konsulenter for at dele viden om natursociale indsatser.

Ved du hvorfor bål, brændehugning, bueskydning, vild mad og stillevandringer øger børn og unges trivsel? Har du selv gode erfaringer med at bruge naturen som både mål og middel i arbejdet med unge, som mistrives? Eller vil du gerne blive klogere på, hvad du som aktør på området kan gøre for at løfte den natursociale dagsorden?

Så skal du med til formidlingskonference den 29. september 2026 i HUSET Middelfart. Her samler Naturvejledning Danmark og Ungdomsskoleforeningen naturvejledere, lærere, pædagoger, ledere og konsulenter for at dele viden om natursociale indsatser i arbejdet med børn og unges trivsel.

Formålet med konferencen er at sætte arbejdet med natur og trivsel på dagsordenen og dele viden om, hvordan aktører i forvaltninger, ungdomsskoler, naturskoler, naturcentre og foreninger kan styrke samarbejdet om udvikling af trivselsindsatser i og med naturen.

Deltagerne får viden om naturdannelse, praksiserfaringer og input til at udvikle arbejdet med natur og trivsel målrettet unge i udsatte positioner.

Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med unge og trivsel, og som har en rolle i at udvikle eller implementere indsatser – herunder medarbejdere og ledere i ungdomsskoler, naturvejledere, lærere, pædagoger, fritids- og skolekonsulenter og andre der er nysgerrige på natursociale indsatser som en vej til trivsel for unge.

Læs mere og tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af inspiration til og nyt om formidling af natur i Danmark? Eller opdatering om kurser og ny viden? Eller nyt fra foreningen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top