Du er måske allerede klar over det, men foreningen er ved at opdatere medlemssystemet. Det nye system er fundet og vi arbejder lige nu på højtryk for at få det op at køre så vi kan rulle det ud til alle medlemmer på en gang. Der er en masse data, som er blevet overført til det nye system, men som stadig skal tjekkes igennem. Dertil skal vi have lavet en test af systemet inden vi åbner op for det. Dette har dog vist sig at være en proces, som tager længere tid end vi regnede med.
Vi beklager selvfølgelig, at processen ikke har været optimal, men vi har været nødt til at sikre vi fandt det rigtige system og, at alt virker når vi ruller det ud.
Hvad sker der nu?
Som nævnt, så arbejder vi på at rulle systemet ud, og når det er klart, så vil alle medlemmer modtage en mail med et nyt login, hvorefter man får mulighed for at tjekke og opdatere sine medlemsinformationer, inden opkrævninger for medlemskab bliver sendt ud.
Indtil da ligger det gamle system stadig på hjemmesiden, og du vil have adgang til det gamle system som tidligere. Dog er der nogle funktioner, som er begrænset for at sikre at betalinger af medlemskab ikke kan foretages via det gamle system.
Problemer med at logge ind?
Har du glemt dit login, kan du få et nyt ved at skrive til webugle@naturvejledningdanmark.dk. Funktionen ‘’Mistet din adgangskode?” virker desværre ikke.
Lige nu ligger det gamle system stadig på hjemmesiden, men nogle medlemmer oplever måske problemer med at logge ind. Alle de tidligere ”lukkede” medlemssider eksisterer stadig og kræver ikke adgang med login. På forsiden af webugle@naturvejledningdanmark.dk er der kommet en ny menu, som hedder ”For medlemmer.”
Webshoppen er desværre nede.
Som nævnt er der nogle funktioner, som er nede mens vi arbejder på det nye system. Dette inkluderer desværre webshoppen, da det kører på samme system som det gamle medlemssystem. Når det nye system er oppe at køre, vil vores første prioritet være at få webshoppen i gang igen.
Indmelding i Naturvejledning Danmark
Det er desværre ikke muligt at melde sig ind i foreningen på nuværende tidspunkt på grund af ovenstående. Når det nye system er oppe at køre vil det selvfølgelig være muligt at melde at melde sig ind i foreningen igen. Dette vil naturligvis blive annonceret i nyhedsbrevet, Facebook og hjemmeside og alle tænkelige veje, vi kan slippe igennem med budskabet. Alternativt kan du også skrive til webugle@naturvejledningdanmark.dk, så sender vi dig en besked når man kan melde sig ind. Indtil da sætter vi stor pris på din interesse i foreningen.
Vi beklager den store ulejlighed, som overgangsprocessen måtte have medført, men vi vil sikre os, at oplevelsen af brugen af siden bliver bedre for alle på den anden side.
Bedste hilsner
Naturvejledning Danmarks bestyrelse