Ud over at stå i spidsen for Naturvejlederuddannelsen, bliver Mettes arbejdsopgaver at understøtte bestyrelsens arbejde, hvad angår økonomi, administration, mødeafholdelse, medlemshåndtering og projektudvikling, herunder kontakt til fonde og andre samarbejdspartnere.
Bestyrelsen er meget begejstret for at Mette Aaskov Knudsen har takket ja til tilbuddet om at være sekretariatsleder, da det vil være med til at understøtte foreningens igangværende forandringsproces.
Der er ikke mange i Danmark med så stort et kendskab til naturvejledning og Mettes mange erfaringer gør hende til den bedste person til at lede sekretariatet på Ledreborg. På denne måde bliver koblingerne mellem bestyrelsen, ansatte, medlemmer, netværk og de respektive indsatser i regi af strategien kun mere udtalte.
At naturvejlederne i Danmark igen har et bemandet sekretariat sender et stærkt og signal om foreningens professionalisering til fonde, kommuner og vores mange samarbejdspartnere.
På vegne af bestyrelsen
Jakob Walløe, Formand