23. juni, 2026

Nu kan du bestille materialer til Mikro Science Festival 2026

Skab jeres egen lokale festival med årets materialer fra Mikro Science Festival 2026. Bestil allerede i dag.

Mikro Science Festival vender tilbage i uge 39, og nu kan dagtilbud, dagpleje, naturskoler og naturcentre bestille årets materialer – gratis. 

Temaet i år er “Jord”, og materialerne inviterer børn i alderen 0-6 år til at undersøge, lege og være nysgerrige på den natur, der er lige omkring dem. 

Skab jeres egen lokale festival 

Mikro Science Festival er en landsdækkende festival for de yngste børn, som afholdes parallelt med den landsdækkende Naturvidenskabsfestival for skoleelever. Festivalen giver børn mulighed for at udforske naturen gennem leg, undren og små undersøgelser. 

Med årets materialer får I inspiration til aktiviteter, der kan vække børnenes nysgerrighed og lyst til at gå på opdagelse. Materialerne kan bruges som afsæt for at skabe jeres egen lokale festival – uanset om I er et dagtilbud, en dagpleje eller en naturvejledning, der samarbejder med de yngste børn. 

Materialer, der understøtter naturglæde og nysgerrighed 

Materialepakken indeholder blandt andet: 

  • tre forskellige vifter med inspiration, aktiviteter og fakta 
  • en pixibog 
  • en række ekstramaterialer 

Materialerne er udviklet til at understøtte pædagogisk arbejde med natur, science og undersøgende aktiviteter, hvor børnene selv får mulighed for at stille spørgsmål, eksperimentere og opdage. 

Også relevant for naturskoler og naturcentre 

Mange naturskoler og naturcentre samarbejder med dagtilbud om naturformidling, og de kan også bestille materialerne til brug i deres aktiviteter. Materialerne kan være et fælles udgangspunkt for lokale forløb, besøg og arrangementer i forbindelse med Mikro Science Festival i uge 39. 

Materialerne er gratis og sendes ud i slutningen af august. Bestil materialerne til Mikro Science Festival 2026 her. 

Mikro Science Festival er en del af Naturvejledning Danmarks arbejde med at styrke børns møde med natur, science og nysgerrighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af inspiration til og nyt om formidling af natur i Danmark? Eller opdatering om kurser og ny viden? Eller nyt fra foreningen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top