Vi har modtaget 50 fine ansøgninger og inviterede fire kandidater til samtale. Vi var ikke i tvivl om at Lenette var den rette til opgaven og heldigvis accepterede hun tilbuddet og påbegynder ansættelsen i foreningen den 1. november 2019. Det er en projektafgrænset stilling, der løber ind til udgangen af 2022, hvor projektet skal afrapporteres til Novo Nordisk Fonden.
Med alle stillinger i Krible Krable projektet besat er vi nu klar til at sætte fulde sejl i projektet.
Lenette sender nedenstående hilsen – og så vil I helt sikkert snart høre meget mere om og fra hende i alle hjørner af landet.
Hvor er jeg glad for at få chancen for at være en del af næste udgave af Krible Krable projektet. Jeg er både stolt, spændt og lidt nervøs for at tage handsken op og for at være med til at videreudvikle og udvide et allerede velkørende projekt. Et projekt, som berører rigtig mange af foreningens medlemmer, der har støttet flittigt op omkring Krible krable. Jeg glæder mig til at se vol. 3 foldet ud i virkeligheden ude hos jer.
De bedste Krible Krable hilsener fra Lenette (hvis navn heldigvis ikke er så mundret sammen med krible Krable :-))