Kurser der gør en forskel
Den 21-22. april gentager vi succesen og afholder endnu et 2-dags online kursus om at afholde kurser. Lærere og pædagoger efterspørger både hjælp til at komme ud og hjælp til gode aktiviteter. Samtidig er der også opstået ønsker til nye kursusformer, som passer ind i den hverdag, som lærere og pædagoger står i.
Dette kursus sætter bl.a. fokus på sidemandsoplæring og virtuelle møder som kursusformer, der kan tilgodese de udfordringer mange lærere og pædagoger står med, i forhold til manglende ressourcer til kursusdeltagelse og implementering af ny praksis i hverdagen.
Kurset gennemføres som et online-forløb og giver eksempler på hvordan virtuelle møder kan inddrages som en del af naturvejledningens værktøjskasse.
Kurser den kommende tid
Foruden “Kurser der gør en forskel” afholder foreningen en række korte kurser de kommende måneder og der kommer løbende flere til. Kurserne er åbne for alle, så klik ind og se, om der er noget for dig. Del gerne med kollegaer mv. De åbne kurser indgår også som en del af den nye naturvejlederuddannelse, hvor kommende naturvejledere frit vælger minimum 6 kursusdage som en del af deres uddannelsesforløb.