1. august, 2019

“Hvorfor uglen i hulen” – NATURvejleder 2019 – Nr. 2

Forleden ringede telefonen, og en journalist fra TV2 var i røret. De ville gerne invitere mig med i deres aftenprogram – det sagde jeg ja til. De ville gerne have mig til at fortælle om, hvorfor jeg boede i Lejre og det særlige ved kommunen.

Det første jeg tænkte var naturen, kulturen, historien og menneskene, alt det jeg kan være en del af, og skabe i. Det andet jeg tænkte var – “Jeg skal huske at have min ugle på når jeg skal i tv!” For vi skal være stolte af det vi laver og turde vise det frem, for vi gør en vigtig forskel for mange.

Vores udvikling består i, om vi er gode nok til at begejstre alle dem, der har et behov. Men lige så meget at gøre os interessante for de samspillere der sidder på pengene – eller firkantet sagt – vores eksistensgrundlag. Vi lever af fonde, kommuner, politikere og alle de som har lyst til at hyre os ind.
For år siden stod jeg og skulle vælge min levevej. Jeg brændte for naturen, kulturen og alle de gode historier og oplevelser der fanger mennesker, så der bygges grundlag for harmonisk samspil og forståelse mellem natur og menneske.

Jeg brugte mit stærke netværk, og blev inspireret af de mange forskellige autentiske kollegaer jeg havde omkring mig. Jeg blev opmærksom på hvor mangfoldige vi er, hvor mange steder vi styrker og løfter. Men jeg så også, at vi glemmer at promovere os i forhold til beslutningtagere. For vi har et værd, men naturvejledning er en “kan” opgave ikke en ”skal” opgave – så derfor er vi tit udsat for nedskæringer og besparelser.

Temaet for bladet handler om fremtidens naturvejledning. Artiklerne giver et indblik i hvor vi kan gøre en forskel og hvordan vi skal kan fremme vores værdi igennem synlighed, nysgerrighed, at være opsøgende og modige, og vise vi er og kan noget unikt, som der er brug for.

Rigtig god læselyst
Louise Liv Holm

Download og læs bladet her.

  • Redaktionens leder
    Temaredaktør Louise Liv Holm introducerer bladets tema: Hvorfor uglen i hulen. Et blad, der handler om bredden i naturvejledningen og om, hvor udviklingspotentialet for naturvejledning i fremtiden måske ligger…
  • Foreningens leder
    Foreningens formand Jakob Walløe Hansen kredser i sin leder om, hvordan naturvejlederne og foreningen bedst kan udnytte de positive politiske vinde til at fremtidssikre naturvejledningen.
  • Fra junglen til min baghave
    En god fortælling om hvordan vi kan gøre den danske natur eksotisk og spændende når vi forankre den i lokale værdier, der ligger lige for næsen af os.
  • ”Vi sætter pris på naturen”
    Den grønne port fortæller om hvordan de skaber forbindelse og netværksplatforme mellem natur oplevelses guider og hvordan de i fællesskab når ud til målgrupperne.
  • NaturNørd gik online
    I denne artikel beretter Jonas “Naturnørd” og sine oplevelser og effekten af synlighed i online og i medierne, en metode til at nå bredt ud.
  • Naturvejledernes mange målgrupper
    En beretning om hvordan vi kan favne borgere der har særlige behov for gode sociale oplevelses muligheder og om hvordan vi får indflydelse hos kommunerne i vores understøttende arbejde lokalt.
  • ByOasen
    Når natur midt i storbyen skaber fællesskaber, værdier og naturforståelse på tværs af generationer, alder eller evner.
  • Fisketur for kvinder – samarbejde med lystfiskerforening
    Om hvordan kan vi samarbejde med lokale foreninger og interesse­grupper i fælles projekter, så vi styrker hinanden og bygger bro til udvikling og videns deling.
  • Døde krabber napper ikke
    Når det ulækre og grænseoverskridende skaber begejstringer og forståelse i børnehøjde – en forløbsbeskrivelse fra Naturcenter Amager Strand.
  • FORSKNING BEKRÆFTER: NATUR FREMMER SUNDHED
    Videnskaben bekræfter naturen som en særligt vigtig medspiller i sundhed for krop og sind – her får du en oversigt over nøjagtigt hvad, så du kan argumentere godt for netop dit projekt eller din ide.
  • Mine ugle-venner
    Lær dine kollegaer bedre at kende…

Flere nyheder

Her kan du læse flere af foreningens nyheder, artikler og tidligere foreningsblad, NATURvejleder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af nyheder om formidlingen af natur i Danmark, tilbud om formidlingskurser eller nyt fra foreningen, så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top