Puljen støtter projekter, der bidrager til at åbne naturen op og giver flere adgang til gode naturoplevelser.
Der kan for eksempel sættes fokus på grupper som ikke allerede bruger naturen, og give dem muligheder for at få øjnene op for den ressource og de muligheder, som naturen kan give dem i fælleskab med andre.
Puljen kan søges som naturcenter/-skole alene, eller i samarbejde med organisationer eller små foreninger.
Læs om puljen og søg her Naturens mødesteder | Nordea-fonden (nordeafonden.dk)
Nordea-fonden har en mulighed for at vurdere projekt-ideer, som evt. kan være en hjælp for mindre ansøgere. Få en hurtig vurdering | Nordea-fonden (nordeafonden.dk)
I juni afholdte Nordea Fonden et webinar, hvor de forklarer nærmere om puljen. Det kan du se her https://youtu.be/iH2r4ynNy0o?si=pPklSyYwZOP9DXh0
Du kan også læse mere om 3 af eksemplerne herunder
Eksempler fra andre naturcenter, der har udviklet lignende projekter
Hos Randers Naturcenter har de indgået et samarbejde med demenskoordinatoren.
Hver anden tirsdag danner naturcenteret rammen for at demente og deres pårørende mødes i to timer om en naturvejledningsaktivitet. Randers er en demensvenlig kommune og tilbuddet gælder for alle som stadig er hjemmeboende.
Den første time er det Naturvejlederen, der gennem sin faglighed, laver en aktivitet, som f.eks snitter i træ, bager pandekager eller sejler i kano. Aktiviteterne skal være for alle, og noget man kan være sammen om og opleve på lige vilkår!
Bagefter er naturvejlederen i baggrunden, og nu er det demenskoordinatoren, der tager over og snakker om hvordan, det går derhjemme!
At være med til aktiviteterne minder deltagerne om deres fortid og om dét der var engang. Måske noget de selv ville have gjort, hvis ikke demensen havde gjort sit indtog. Og det skaber en god oplevelse for parret, fordi de deltager i en “normal” aktivitet, hvor de får noget at snakke om, som kan vække minder til live. Det giver en dejlig stund sammen. Det er også til glæde for de pårørende at se den demente få en god oplevelse, i trygge omgivelser hvor der er forståelse for hinandens udfordringer.
Hos Naturvejlederne i Sønderborg arbejder de med projektet ”Kultur på recept!” Målgruppen er elever, der går på Forberedende Grunduddannelse og unge i socialpsykiatrien, som sidder fast i systemet.
Formålet er at give dem værktøjer til at bruge naturen som et redskab for bedre trivsel.
Det sker igennem ture og aktiviteter i naturen, som ligger tæt og nemt tilgængelige for målgruppen. De skal kunne relatere sig til steder og have en fornemmelse af, at de tilgå stederne på egen hånd. Det kunne til eksempel være en tur til ”Fluepapiret”, som er en lokal strand, som de kender i forvejen.
Turene og målgruppen er resultatet af en beslutning, der er truffet i Sundhedsudvalget og Kultur, Idræt og Medborgerskab. Projektet styres af kommunens Ungekoordinator.
Et andet eksempel fra Naturvejlederne i Sønderborg er ”Vildmænd og naturkvinder”.
Her er Målgruppen borgere uden arbejde, som enten har svært ved at finde et job, eller har været sygemeldt.
Formålet er, at deltagerne får øjnene op for, at de kan bruge naturen til at finde styrke, energi og få mod på sig selv til at være aktiv og deltagende med andre. Det sker gennem konkrete aktiviteter, hvor der bl.a. dyrkes yoga og mindfulness
Projektet har været så stor en succes, at den Naturvejleder, der var ansvarlig for projektet, er gået selvstændig og nu udbyder dette kursus, fordi der var så stor efterspørgsel fra jobcenteret. Tilbagemeldingerne er, at borgerne får et mentalt overskud, blandt andet fordi de er sammen med andre i samme situation
Det er vigtigt at understrege for deltagerne og samarbejdspartnere, at deltagelsen i aktiviteterne ikke er en behandling, og der er ikke psykologisk bistand. Desuden er det vigtigt at borgeren ikke må være så dårlige, at de kan få det værre undervejs.