Arne Bondo hylder den storslåede natur, især der, hvor den i mødet med kulturen og historien fortæller en større historie: Indlandsisen, Galápagosøerne, Serengeti-sletten. Men han har også et bekymret blik for det nære miljø – især havet.
Jeg elskede at fiske. Men fiskene er væk!”
Som en af de helt centrale kræfter bag naturvejledningens etablering i Danmark i slutningen af 1980’erne har Arne gennem mange år ydet en enestående indsats for naturvejledningen i Danmark. Derfor har Naturvejledning Danmark besluttet at gøre ham til foreningens første æresmedlem. En ære, der bliver manifesteret på årskonferencen i april i Oksbøl, hvor Arne Bondo også deltager.
Det er jeg stolt over og glad for. Det er dejligt. Det betyder noget for mig. Jeg har jo altid været stolt over den forening, og det er jeg stadig,” siger Arne Bondo.
Han er stadig i fuld vigør og yderst aktiv – også i naturen og kulturlivet omkring Padborg, hvor han bor. Alene det, at fange ham til dette interview, kræver en del opkald, for Arne Bondo er ofte på vej et sted hen – eller lige midt i noget. Både museer og naturen.
”Jeg går mange ture og nyder at høre fuglene synge,” indleder han – og lufter derpå en bekymring, der er vokset i ham gennem årene. ”Skovene har det nogenlunde, men det døde havmiljø præger mig. Det græmmes jeg over.”
Han sidder i Det Grønne Råd i Aabenraa Kommune, men er meget skeptisk over for, om den grønne trepart kan redde havene. Arne Bondo er aktiv lystfisker, men der er langt mellem biddene i dag.
Der er jo ingen fisk tilbage. Det er skrækkeligt.”
Arne Bondos baggrund
Arne Bondo voksede op på en gård i Thyregod, hvor han fiskede og sov i telt så ofte, han overhovedet kunne. Han fremhæver naturen som den bedste legeplads og understreger, at oplevelser i naturen er den bedste måde at lære børn at passe på naturen.
I en alder af 67 år sagde Arne Bondo sit gode job i København op og flyttede til Padborg i Sønderjylland i Region Syddanmark. Her, godt 20 år senere, løfter han sløret for, hvorfor han gjorde det.
”Det skyldes selvfølgelig en kvinde,” begynder Arne Bondo og skruer tiden tilbage. ”Jeg havde en weekendkæreste i Padborg, men som 67-årig sagde jeg mit job op, så vi kunne få et liv sammen. Jeg boede i København, og hun boede i Padborg.”
Bidrag til naturvejledningen
Det er uoverskueligt at nævne Arne Bondos mange meritter og tillidshverv. Han er uddannet agronom, men drejede fra første færd sit arbejde mod naturbeskyttelse og især naturformidling.
Arne Bondo er i dag både glad for og stolt over, at det lykkedes ham at skabe naturvejlederordningen i Danmark, som blev formaliseret sent i 1980’erne, hvor han selv var studerende på første hold.
Jeg fryder mig hver dag over, at der er så mange unge mennesker, der tager over og udvikler faget og foreningen.”
Arne Bondo peger på, at naturvejledning, som vi kender det i Danmark, har sit udspring i USA i nationalparkerne, og at den danske tradition har stærke bånd til især Skotland – især skotten Don Aldridge, som Arne Bondo mødte i 1970’erne til et møde i Europarådet i Strasburg.
Det blev livsdefinerende for Bondo og gav rygstøtten til den organiserede naturvejledning i Danmark.
Jeg gik til mødet, hvor Don Aldridge talte om, at hvis vi skulle redde denne planet, skal vi have større naturforståelse. Og der findes intet bedre til at formidle den historie end et rigtigt menneske, der formidler til andre mennesker. På den måde kom faget tværs over Nordsøen til Danmark,” fortæller han.
Don Aldridge er en skotsk pioner inden for naturformidling og naturvejledning. Han tog konceptet ”nature interpretation” fra USA og introducerede det i Skotland. Aldridges filosofi er, at mennesket altid er en bedre naturformidler end tavler og foldere. Via Arne Bondo er Aldridges tanker blevet helt grundlæggende i den danske uddannelse af naturvejledere. Både den, som Naturvejledning Danmark og Skovskolen under Københavns Universitet har stået for.
Politisk støtte og udvikling
I 1986 blev ordningen med uddannelse af naturvejledere godkendt, hvilket skete i et forløb, hvor Arne Bondo var ivrig gæst hos fremtrædende danske politikere. Daværende miljøminister Christian Christensen sikrede en bevilling til et treårigt forsøg med 12 naturvejledere og en seksugers efteruddannelse. Faget var i gang.
Christian Christensen huskes blandt andet for udtalelsen “Fuglene er væk, fiskene er væk” om den dårlige vandmiljøtilstand, og han så naturvejlederuddannelsen som helt central for at sprede naturforståelsen i Danmark. Han besøgte efteruddannelseskurset i 1987 og kaldte naturvejlederne for “den spydspids, der skal bane vejen for en større naturforståelse” på et møde, hvor Arne Bondo også deltog.
Med Brundtland-rapporten blev formålet med naturvejledning også at præge menneskene til at tænke bæredygtigt. Og Arne Bondo har tidligere givet udtryk for, at dansk naturvejledning hurtigt overhalede både de amerikanske og britiske forbilleder.
Dette skyldes ikke mindst, at vi allerede med det første hold naturvejledere fik nogle mennesker med mange forskellige talenter og masser af ideer til, hvordan man kan lave naturvejledning,” har han forklaret.
”Samlet synes jeg, vi som forening har gjort det rigtigt godt. Og I skal fortsætte med at skabe begejstring for naturen hos folk, så de værdsætter det, de ser omkring sig. I skal huske, at vi ikke er lærere; vi skal møde folk i naturen,” lyder appellen i dag fra Arne Bondo.
Natur, historie og kultur
Arne Bondos naturinteresse går hånd i hånd med en dyb respekt for både historie og kultur. I hans bevidsthed kan de tre ting ikke skilles ad. ”Jeg bor bare 20 km fra Dybbøl Banke,” sammenfatter han.
Opførelsen af besøgscentret ved Dybbøl Banke er en af Arne Bondos milepæle. Da bevillingen til besøgscentret gik igennem, var han ansat i Miljøministeriet, men søgte orlov i tre år, så han kunne være med til at skabe centret.
Folk bruger det, og det går godt,” siger han – og opsummerer stedets vigtighed:
“Her stod slaget om Danmark. Her er skanser og løbegrave. Du kan se historien. Ja, vi tabte krigen til prøjserne, men det moderne Danmark blomstrerede op efterfølgende. Vi fik både højskolerne og andelsbevægelsen. Det blev et historisk vendepunkt for Danmark.”
Når jeg beder Arne Bondo udpege de vigtigste områder i Danmark, så er det da heller ikke naturværdierne, der først har hans opmærksomhed. Derimod udpeger han Lejre på Midtsjælland, Jelling i Sydjylland og endelig hans elskede Dybbøl Banke:
I Lejre blev drømmen om Danmark som nation født. I Jelling blev vi et kongerige. Og på Dybbøl Banke startede det moderne Danmark,” opsummerer han.
Og når jeg fisker lidt videre for at høre, om Naturvejledning Danmarks kommende æresmedlem har et sted, han holder særligt af på grund af naturen, så bevarer han det store overblik. ”Jeg må nævne Grønland og Afrika, hvis det skal være rigtigt storslået.”
– Er der naturoplevelser, der sidder fast under huden, som du stadig dvæler ved?
”Ja, at stå på indlandsisen på Grønland. Det oplevede jeg som stor dreng. Det glemmer jeg aldrig. At stå på isen og se is, så langt øjet rækker. Det er storslået. Og du mærker ydmygheden.”
”Og så Galápagosøerne, hvor Charles Darwin udviklede sine teorier, der stadig holder, og Serengeti-sletten, hvor mennesket første gang rejste sig og gik på to ben. Jeg har været begge steder. At stå mellem to millioner gnuer, hvor jorden gungrer under dig – det skal opleves.”
Foto: Marie Louise Rosendal
