Der er ca. 320 medlemmer i naturvejlederforeningen, og der er ca. 320 forskellige måder at være naturvejleder på. Sikkert er det dog, at de fleste af os er en kommunal må-opgave og ikke en skal-opgave. Det gør os særdeles sårbare i kommunernes sparerunder, og vi må hele tiden finde nye målgrupper, der kan tydeliggøre vores relevans i formidlingen af vores natur for både børn og voksne.
Forhåbentlig kan du i dette nummer af NATUR-vejleder finde inspiration til nye måder at tænke naturvejledning på.
320 medlemmer er ikke nogen stor forening. Og med det arbejdstryk vi ved der findes ude omkring på jeres arbejdspladser, er vi taknemmelige for den velvillighed der møder os når vi kommer og beder om en artikel eller et andet indlæg til dette blad. Det er også derfor, at vi må trykke på den store Pyt-knap, når der i sidste øjeblik kommer afbud fra en forfatter. Vi ved godt at det ikke er ond vilje, men ene og alene den store arbejdsbyrde der er synderen.
I lyset heraf, bliver man som redaktør nogen gange nødt til at tage nogle hurtige beslutninger. Beslutninger som at sløjfe et planlagt blad, i stedet for at bruge ressourcer på at sende noget mindre godt på gaden. Beslutninger om at et tema ændres en smule undervejs. Beslutninger om, at deadline ændres. Vi håber I kan acceptere vores dispositioner – vi er også frivillige.
Så sidder du derude med en god ide til et temanummer, og har du måske endda mod på at være temaredaktør på et blad, så må du endelig kontakte redaktionen.
Ligeså hvis du har en fantastisk artikel liggende i skrivebordsskuffen. Sammen laver vi 4 fantastiske blade i 2019.
- Redaktionens leder
Foreningens leder - Tør du kysse skrubtudsen?
Naturvejledning for brugere af psykiatrien - Vildmandskursus – Naturterapi
Vildmandskursus – et rehabiliteringskursus for mænd i livskrise - Naturvejleder i rollen som kursusudbyder til stressramte
Hvordan kan en naturvejleder hjælpe med stresshåndtering? - Naturvejleder på Strandgårdskolen i Ishøj
Naturvejleder for én skole – kollega og lærer - Naturvejlederen i fri leg med billedkunstner og eventyrforfatter
Et samarbejde med en billedkunstner og eventyrforfatter - Natur for alle sanser
En beretning om baggrunden for det hele - VILD MAD på Moesgaard Museum
Med kulturhistorien som benspænd - Studietur til Finland 2019
Tag med på en lærerrig tur til Finland i maj - Invitation til årskonference 2019
24. – 26. april på Bornholm - Svampeforvirring – kend din svamp, når du vejleder
Gode råd til dig der vejleder om svampe - At vælge samarbejdspartnere, der udfordrer
Vand i kristendom og naturvidenskab - Naturen i december – Magasinet Sundhed
Vil du være med til at skrive artikler ? - VILD MAD fra naturens spisekammer kommer på frimærker