Nikolaj Lundbak Mathiesen, 36 år, bosiddende i Ishøj med markudsigt, og lærken trillende i baghaven
Jeg er naturvejleder ved Ishøj Naturcenter, med hovedfokus på formidling til børn og unge og med særligt fokus på naturdannelse og øget naturforbundethed.
Jeg udvikler og afholder kurser til voksne, der har med børn af gøre, så de stilles endnu stærkere fagligt og i højere grad selv kan give flere naturoplevelser. Jeg brænder for det direkte møde med mennesket og at skabe begejstring for de små ting i naturen, som vi dagligt omgiver os med.
Jeg er valgt ind i bestyrelsen, foråret 2025 ved årskonferencen på ungdomsøen, med det formål at understøtte den forening, som igennem min tid har været med til at forme mig og mit virke.
Jeg har en ambition om, at styrke foreningens arbejde med årskonferencer, uddannelse og stærke faglige netværk. Jeg ser frem til at være medlemmernes stemme frem mod en endnu stærkere faglig forening, som går foran i debatten om fremtidens naturdannelse hos det danske folk.
