Konferencekoncept om naturdannelse

Naturvejledning Danmark gennemfører i perioden 2025-2028 et landsdækkende udviklingsprojekt med fokus på naturdannelse, støttet af Novo Nordisk Fonden.

Forud for Naturvejledning Danmarks årskonference 2025 bevilgede Novo Nordisk Fonden ca. 1,5 million dkk til at foreningen kan skabe 4 sammenhængende årskonferencer med fokus på naturdannelse.

Foreningen har lang tradition for at samles til årlig temabaseret medlemskonference. Foreningen har lang tradition for at samles til årlig temabaseret medlemskonference. Med Naturdannelsesprojektet er det muliggjort at vores konferencer, i en 4-årig periode, har et samlet tematisk bånd om naturdannelse der binder alle konferencer sammen og dermed skaber rum for en strategisk udvikling af medlemsskarens viden og praksisfaglige kompetencer om feltet.

Formålet
Projektet har til formål at udvikle og forankre viden om, hvordan fagprofessionelle kan arbejde med naturdannelse i praksis – med særligt fokus på børn, unge og uformelle læringsmiljøer.

Hovedaktiviteter

4 nationale årskonferencer (2025-2028), hver af tre dages varighed
Konferencer afholdes i forskellige landsdele af foreningens regionale netværk, for at sikre national forankring
Fokus på naturdannelse ind i temaer som naturfagsundervisning, sundhed og bæredygtighed mm.
Hands-on workshops, oplæg, dialog og netværksformater
Løbende vidensopsamling og formidling mellem konferencerne

Udviklings- og vidensspor

Projektet omfatter også:

Strategisk udvikling af naturdannelse for naturformidlere
Kompetenceudvikling af praktikere
Netværksaktiviteter og samarbejde på tværs af sektorer
Produktion af Naturdannelses podcast serie
Produktion af information og vidensartikler
Bidrag til politisk synlighed og større strategisk dagsorden

Mød Tanya Uhnger Wünsche – konsulent og projektmedarbejder på årskonferenceprojektet


Jeg er foreningens konsulent og projektmedarbejder på Naturdannelses-årskonferenceprojektet, der har til formål at skabe sammenhængskraft på og imellem 4 årskonferencer der alle skal handle om hvordan foreningen kan arbejde med børns naturdannelse.

Jeg er på en mission om at udbrede fokus på og forståelse for menneske-naturrelationen, naturforbundethed, og har et stærkt ønske om at gøre viden om vores fundamentale relation til naturen så mainstream, at det ikke er noget, vi må arbejde ekstra for.

Jeg glædes hver gang flere praksisfagfæller vil med på rejsen. Og er stolt af at vores forening ser potentialet i naturdannelse som en vej til at sikre denne relation. Jeg har gennem mere end to årtier fungeret som både naturvejleder, friluftsvejleder, naturguide, underviser af natur-, frilufts- og natur-og kulturformidlere, og er dybt forankret i vigtigheden af, at mennesket kontinuerligt har mulighed for naturformidlede naturoplevelser gennem livet.

Jeg har desuden som både en del af Center for Børn og Natur, som grundlægger af videncentret Center for Nature Connectedness og som naturforbundethedsforsker, arbejdet længe og indgående på metaplan med hvordan formidlere og undervisere bedst kan videregive og opretholde børns glæde ved, relation til, og forbundethed med både deres indre og omgivende natur.

Kontakt Tanya på +4526843880 / tanya@needfornature.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af inspiration til og nyt om formidling af natur i Danmark? Eller opdatering om kurser og ny viden? Eller nyt fra foreningen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top