Konference – Frirum og Fællesskab i naturen
Program
Glæd dig til en dag med konkrete erfaringer, nye perspektiver, stærke stemmer og også fælles sanselige møder med naturen.
Moderator: Sofie Buch Hoyer
09.30 – 10.00
Velkommen og morgenkaffe
Vi begynder dagen ude med kaffe og tid til at lande. En dag med plads til både inspiration, refleksion og nye møder på tværs af fagligheder.
10.00 – 10.25
Åbning af konferencen
Velkommen til Frirum og Fællesskab i naturen ved Naturvejledning Danmark og Ungdomsskolerne.
Cellist og naturvejleder Adam Mckenzie åbner dagen med et musikalsk og sanseligt møde med naturen.
10:25 – 10:45
Ungepanel: Hvorfor giver naturen mening for os?
Unge deltagere i projektet deler deres erfaringer med at være sammen i naturen
10:45–11.30
Når naturen bliver vej til trivsel
Psykolog og ph.d. Rebekka Drude Andersen fra Tronheim Universitet giver et fagligt perspektiv på sammenhængen mellem natur og trivsel.
11:30 –12.15
Naturen på tværs af fagligheder
Oplæg og paneldebat om erfaringer fra projektet og svar på, hvordan skaber vi samarbejder, som giver unge flere muligheder for trivsel og fællesskab i naturen.
12:15 – 13:15
Frokost
13.15 – 15:00
Workshops – to runder
Deltagerne møder praksis i workshops med tre forskellige naturbaserede indsatser – og sikrer indblik i metoder og resultater – og veje til det tværfaglige arbejde.
14:55 – 15:10
Pause
15.10 – 15.45
Paneldebat:
Ungdomsskoleledere, beslutningstager og fagprofessionelle diskuterer: Hvordan får vi plads til naturen i trivselsarbejdet?
15.45 – 16.00
Afrunding og tak for i dag
* Ændringer kan forekomme. Deltagerne får program med endelige tidspunkter og praktisk information tilsendt inden konferencen
Tværfaglighed og naturen som veje til trivsel
Konferencen samler naturvejledere, lærere, pædagoger, ledere og konsulenter for at dele viden om natursociale indsatser og naturen som både mål og middel i arbejdet med unges trivsel.
Den 29. september 2026 inviterer Naturvejledning Danmark og Ungdomsskolerne til formidlingskonference. Vi ønsker med konferencen at sætte arbejdet med natur og trivsel på dagsordenen og give viden om hvordan aktører i forvaltninger, ungdomsskoler, naturskoler, naturcentre og foreninger kan styrke samarbejdet om udvikling af naturbaserede trivselsindsatser:
- Hvordan kan vi endnu højere grad bruge naturen aktivt i trivselsarbejdet?
- Hvad siger erfaringer fra praksis og viden fra eksperter?
- Hvilke aktører kan vi samarbejde med for at lykkes med natursociale trivselsindsatser?
- Og ikke mindst: Hvad siger de unge selv om, hvad der virker for dem?
Konferencen er del af projekt Frirum og fællesskab i naturen og vil bl.a. formidle erfaringer fra natursociale indsatser i de tre kommuner, som medvirker i projektet: Odense, Furesø og Vesthimmerland Kommuner og debattere, hvordan vi i højere grad kan få naturen ind i arbejdet med børn og unges trivsel.
Projekt Frirum og fællesskab i naturen er støttet af VELUX FONDEN.
Konferencen afholdes i HUSET Middelfart – både indenfor og udenfor.


Workshops
Ved tilmelding vælges to ud af tre workshops. Workshopsene tager deltagerne med ind i tre forskellige naturbaserede trivselsindsatser – med fokus på både den tværfaglige udviklingen af indsatserne og indblik i indhold og aktiviteter.
1. Naturnysgerrighed i et trykt rum – forløb i samarbejde mellem naturvejleder og heltidsundervisning i Ungdomsskolen. v/naturvejleder Rikke Molin fra Odense Ungdomsskole
2. Naturtalent – et fritidsjob i naturen: forløb i samarbejde med ungdomsskole og naturvejleder v/ naturvejleder Karin Winter og ungdomsskolemedarbejdere Anders Greve og Pia Klitgaard Christiansen fra Vesthimmerland Kommune
3. Ud i naturen – trivselsfremmende tilbud til hele skoleklasser i folkeskolen v/ naturvejleder Johnny Krog og lærer Frida Nordal fra Skolelandbruget i Furesø Kommune
Oplægsholdere og paneldeltagere, du vil møde til konferencen