Formålet med netværket:
Det faglige netværk for Klima, Bæredygtighed og Miljø har til formål at skabe et rum, hvor naturvejledere i fællesskab kan blive klogere på formidling af de komplekse emner klima, bæredygtighed og miljø, til forskellige målgrupper.
Dette ved:
- Erfaringsudveksling samt faglig inspiration og sparring
- Opkvalificering via workshops, artikler, temadage samt udflugter
- Udvikling af konkrete formidlingsforløb, materialer m.m. i fællesskab Netværkets model
Da emnerne klima, bæredygtighed og miljø er for komplekse til, at vi kan arbejde i dybden med dem alle tre i løbet af et år, arbejdes der i netværket tematisk med emnerne et år ad gangen som følgende:
- 2023: Klimaets år
- 2024: Miljøets år
- 2025: Bæredygtighedens år
Netværkets forum kan dog godt bruges til efterspørgsel om og kollegial sparring af de øvrige emner til enhver tid. Netværket forventes at mødes 3-5 gange om året til faglige arrangementer – herunder et årsmøde. Årsmødet afholdes som udgangspunkt februar hvert år og er basis for planlægning af det kommende års arrangementer. Da netværket er nationalt kommer aktiviteterne/arrangementerne til at foregå på tværs af landet – her overvejes muligheden for onlinedeltagelse ved dele af eksempelvis årsmødet.
Kontaktpersoner:
Maja Birkeland Sell: msel@favrskov.dk – Favrskov Kommune
Tara Al-Manshad: Tara-alm@protonmail.com – Energi & Vand i Københavns Kommune