Biodiversitet og natursyn var omdrejningspunktet i det projekt, hvor jeg deltog som selvstændig naturvejleder. En vigtig del af projektet var, at vi blev bedt om at benytte Flipped Learning som metode i vores arbejde. I denne artikel deler jeg mine erfaringer med Flipped Learning – en tilgang, der ikke bare optimerer tiden i naturen, men også kan skabe tryghed og engagement blandt eleverne.
Inden vores første møde havde eleverne set en kort Flipped Learning-video, som jeg havde sendt til dem. I videoen præsenterer jeg mig selv, forklarer projektets formål og introducerer det udstyr, vi skal bruge i felten. Eleverne blev også bedt om at diskutere spørgsmål som: “Hvad betyder natur for jer?” og “Kan marker betragtes som natur?” Videoen gav dem mulighed for at reflektere over disse spørgsmål i klassen, så de var sporet ind på vores arbejde i felten.
Tryghed og engagement
Er det ikke dig fra videoen?
Det er ofte det første, jeg hører, når jeg møder eleverne i felten. At høre “dig kender jeg godt” skaber straks en god forbindelse. Når eleverne har set mig i videoen, føler de sig mere trygge og klar til dagens opgave. For mange elever er det en stor hjælp at vide, hvad der skal ske, især dem, der kan føle sig overvældede ved at skulle ud i naturen og samtidig møde en ny voksen, de ikke kender. Derfor viser jeg dem i videoen, hvor vi skal hen, de ser og hører mig, og de bliver præsenteret for det materiale og udstyr som de skal anvende. Videoerne nedbryder altså noget af den barriere, som visse elever oplever, når en skoledag skiller sig ud fra det sædvanlige. Det gør det lettere for dem at deltage aktivt og engageret fra starten.
Optimering af tid: Mere tid til fordybelse i naturen
Tid er ofte en knap ressource, når vi skal passe feltarbejde ind i en dobbeltlektion mellem andre fag på skoleskemaet. Jeg vil gerne give eleverne tid til både fordybelse og refleksion, men det kan være en udfordring, når tiden er knap. Ved at bruge Flipped Learning kan vi optimere tiden i naturen. Eleverne sætter sig ind i projektet på forhånd, begynder at forstå de metoder, vi skal bruge, og er mentalt indstillede på opgaverne. Det betyder, at vi kan spare meget tid på introduktioner og demonstrationer i felten, hvilket frigør mere tid til det, vi faktisk kom ud i naturen for at lave – nemlig det praktiske feltarbejde.
Når eleverne møder op, ved de allerede, hvad de skal gøre. De er ivrige efter at få fat i udstyret og gå på opdagelse – det giver en helt anden energi og flow i undervisningen. Videoerne betyder, at vi hurtigt kan dykke ned i arbejdet med at finde dyr og undersøge biodiversiteten. Det føles godt at kunne komme hurtigt fra start – både for mig som underviser og for eleverne, der er spændte på at komme i gang.
Ekstern vejledning kan gøre en forskel
Flere lærere har fortalt mig, at det betyder noget for eleverne, at det er en anden end læreren selv, der introducerer opgaverne. Når instruktionerne kommer fra en naturvejleder udefra, er eleverne ofte mere modtagelige og klar til at gå i gang med arbejdet. Det var ikke noget, jeg selv havde tænkt over, men det er da helt klart en ekstra bonus.
Kom godt i gang med Flipped Learning – selvom det kan virke udfordrende
I starten kan det virke overvældende at skulle lave videoer af sig selv. Jeg er i hvert fald ikke særlig glad for at høre lyden af min egen stemme. Mit bedste råd er:
Kast dig ud i det! Gør det alligevel – det bliver lettere, jo flere gange du prøver.
Hvis opgaven føles for stor, kan du starte med en lettere tilgang. Henvis til eksisterende materiale og andres gode videoer, som eleverne kan arbejde med, inden I ses. Det vigtigste er, at der bliver sat en ramme, og at eleverne får set dig. På den måde bliver det både nemt og effektivt at komme i gang med Flipped Learning.
Der findes også mange gratis og brugervenlige apps, der gør det nemt at redigere videoer. Husk, at videoerne ikke behøver at være perfekte – det vigtigste er, at de hjælper eleverne med at forberede sig, så tiden i naturen kan bruges mere målrettet. Ja, det kræver lidt ekstra forberedelse, men det er en investering, der kan bruges igen og igen og forbedrer elevernes oplevelse i naturen.
Artikelserie
Læs de andre indlæg i denne serie om “Biodiversitet og Natursyn”
- “Introduktion til projekt “Biodiversitet og Natursyn” og artiklerne”
- “Biodiversitet og kreativitet”
- “Biodiversitetsfremmende undervisning”
- “Flipped Learning: En effektiv metode til naturvejledning”
- “Biodiversitet og Natursyn i børnehøjde”
