ARTIKELSERIE – “Biodiversitet og Natursyn i børnehøjde”

Biodiversitet er et ord der nævnes igen og igen i den offentlige debat om vores fælles natur. Men hvad betyder ordet og hvad dækker det over. I virkeligheden er det jo et meget komplekst emne, som selv mange voksne har svært ved at forstå. Så hvordan kan det trækkes ned i børnehøjde. Det har Naturvejledning Danmark lavet et rigtig godt bud på. Nemlig en lille film som fortæller om hvad biodiversitet er og hvordan det kan forstås. Her er det delt ind i tre trin. Det første er mangfoldigenheden økosystemer, det andet er mangfoldigheden i arter og det tredje er mangfoldigheden i gener. En enkel forklaring på et komplekst emne.  

Natursyn er et andet ord som vi måske ikke hører så ofte i den offentlige debat, men som i høj grad påvirker vores tilgang til hvordan vi som mennesker opfatter og påvirker naturen. Derfor er det vigtigt at forstå hvad vores eget natursyn, og det er vigtigt at vi kan gennemskue andres. Fordi det vil give en indsigt i, hvorfor vi eller andre har den holdning til naturen vi eller de giver udtryk for, f.eks. i en diskussion eller en debat. Men hvad er natursyn og hvordan kan vi se det i vores beslutninger. Det har Naturvejledning Danmark ligeledes lavet et godt bud på med en film. Den handler om hvad natursyn er og at vi alle har et, også selvom det ikke er noget vi går og tænker over.  

De to emner hænger godt sammen og kan danne rammen om gode undervisningsforløb. Det kan gribes an på mange måder, og jeg valgte at gribe nogle muligheder, jeg blev foræret da nogle ”farlige” grene på nogle gamle ege blev skåret ned langs skovvejene i Nørreskoven på Tåsinge. Derfor tog jeg udgangspunkt i en tur jeg havde til Skåne, hvor jeg oplevede hvordan man derovre lavede kunstige træstubbe til eghjorten. De bliver kaldt: ”ekoxekomst”. Jeg tror ikke vi kan tiltrække eghjorten til at yngle i Nørreskoven, men der er flere andre billearter yngler i råddent ved og træstubbe, synes jeg det gav mening at bygge en række kunstige træstubbe af de nedsavede grene. Det blev grundlaget for et undervisningsforløb over tre dage, som er henvendt til mellemtrinet. 

Inden hver af undervisningsdagene skulle klassen se to små film, så eleverne var forberedt på hvad der skulle arbejdes med under besøget. Naturskolens team havde til lejligheden fremstillet en flipped learning video, som fortæller om hvad der skal ske når klassen kommer på besøg næste gang. Den første gang arbejde vi med natursyn og derfor skulle eleverne se natursynsfilmen og den tilknyttede flipped learning video. Når klassen ankom til Naturskolen, startede vi med at se natursynsfilmen, så den var i frisk erindring. Derefter fik hver elev udleveret en Natursynstrekant, som de skulle udfylde med deres eget natursyn. Efter eleverne havde udfyldt deres egen Natursynstrekant, snakkede vi om hvorfor den så ud som den gjorde og hvorfor de havde valgt at udfylde den som de gjorde. Det blev understreget at der ikke findes forkerte svar eller et forkert natursyn. Det var elevernes egen holdning og mening der var vigtig. 

Anden del af dagen var en gåtur rundt i Nørreskoven, hvor det var skovhistorie og skovdrift som var i fokus. Det var emner som lys og skyggetræer, hvor fotosyntesen blev fremhævet. Skovdrift med fladehugst contra plukhugst, valg af træarter, herunder hjemmehørende og indførte arter og Von Langens indflydelse på dansk skovdrift. Der er masser af emner at tage fat på når snakken falder på skovdrift. Ligesom det kan åbne elevernes øjne for de hensyn der kan tages til biodiversitet i moderne skovdrift. Dagen blev afsluttet med en Børne Bio Blitz, hvor vi undersøgte Krible Krable livet i det område hvor den kunstige træstub skulle etableres. Jeg har lavet en anden version, hvor eleverne skulle fotografere områder, hvor de mente biodiversitet kunne være høj, og tilsvarende hvor de mente den var lav. Det er blevet gjort med Instax kameraer, så har vi efterfølgende snakket om billederne og begrundelsen for elevernes valg. Dette tiltag har gjort naturvejledningen mindre årstidsafhængig. 

Et af kravene til forløbet var inddragelse af en forening. Jeg havde valgt Hedeselskabet som min samarbejdspartner. Bl.a. fordi HedeDanmark (nu Dalgas) står for driften af Nørreskoven. Det gav flere fordele, jeg fik bl.a. en god dialog med skovfogeden, som staks var med på ideen om kunstige træstubbe. Ligesom jeg fik gode snakke med andre ansatte i HedeDanmark. Pga. af GDPR-regler kunne jeg ikke få adgang til en medlemsliste, men Naturskolen blev inviteret til at afholde et medlemsarrangement for medlemmer af Hedeselskabet, hvor jeg overfor de deltagende medlemmer kunne præsentere projektet. 

På det andet besøg skulle den kunstige træstub etableres. De nedsavede egegrene skulle saves eller hugges op i stykker på omkring 1 meters længde. Der skulle graves et stort og dybt hul med en diameter på 1-1½ m på den valgte plads. For at komme langt nok ned i jorden blev der gravet så dybt som muligt med skovl og spade og den sidste del blev lavet med et pælebor. Grenstykkerne blev placeret i hullet, så det lignede en træstub som var knækket i stormvejr (med lidt god vilje) mellemrummene blev fyldt op med en blanding af savsmuld, smågrene, blade og jord. Undervejs blev der snakket om hvorfor en kunstig træstub giver mening og hvordan det gavner biodiversiteten. 

Den tredje gang blev en gentagelse af den første gang, med den forskel at eleverne denne gang overdragede projektet en ny klasse og fortalte om hvad de havde lavet. Så på den måde blev det en overdragelse af den læring og erfaring eleverne havde fået.  

Skrevet af: Claus L. Olesen Naturvejleder og Naturskoleleder Børge Hinsch Fondens Naturskole Nørreskoven på Tåsinge

Artikelserie

Læs de andre indlæg i denne serie om “Biodiversitet og Natursyn”

• “Introduktion til projekt “Biodiversitet og Natursyn” og artiklerne”
• “Biodiversitet og kreativitet”
• “Biodiversitetsfremmende undervisning”
• “Flipped Learning: En effektiv metode til naturvejledning”
• “Biodiversitet og Natursyn i børnehøjde”