22. september, 2026

Årets Mikro Science Festival er i gang  

Tusindvis af børn fra 500 dagtilbud over hele landet graver i denne uge huller i jorden til årets Mikro Science

Med hænderne indsmurt i jord, fokuserede blikke og mudder langt op ad regnbukserne undersøger tusindvis af børn fra hele landet i denne uge verden gennem temaet Jord i årets Mikro Science Festival. 

500 dagtilbud over hele landet

Festivalen foregår i hele uge 39 samtidig med den landsdækkende Naturvidenskabsfestival for skoleelever. Med afsæt i årets materialer fra Mikro Science Festival graver børn fra 500 dagtilbud huller i jorden over hele landet og sanser, leger og eksperimenterer sig frem til nye spørgsmål og erkendelser. De går på opdagelse i jordens lag, undersøger vandets vej gennem jorden og de planter og smådyr, der lever i jorden.  

Materialer, der understøtter naturglæde og nysgerrighed 

Materialerne til Mikro Science Festival er udviklet til at understøtte pædagogisk arbejde med natur, science og undersøgende aktiviteter, hvor børnene selv får mulighed for at stille spørgsmål, eksperimentere og opdage. Materialepakken indeholder blandt andet: 

  • tre forskellige vifter med inspiration, aktiviteter og fakta 
  • en pixibog 
  • en række ekstramaterialer 

Materialerne og aktiviteterne kan bruges hele året og er udviklet, så de er lette for det pædagogiske personale at gå til. Find dem her.   

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af inspiration til og nyt om formidling af natur i Danmark? Eller opdatering om kurser og ny viden? Eller nyt fra foreningen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

 

Vi glæder os til at fortælle dig mere!

Scroll to Top