Årsstatisik for naturvejledning
Hvert år afholder naturvejledere i Danmark et hav af arrangementer, kurser og andre aktiviteter for alle tænkelige målgrupper. Årsstatistiksystemet for naturvejlederindberetning (www. NVLI.dk) kan give Naturvejledning Danmark et overblik over det fantastiske arbejde som de danske naturvejledere udfører.
Vi vil derfor gerne opfordre til, at alle der udfører naturvejledning indberetter til systemet.
Systemet fremadrettet
Da vi har overtaget systemet fra Friluftsrådet, har vi planer om løbende at opdatere nogle af elementerne og kategorierne i systemet. Har du nogle ønsker til, hvad du gerne vil have med i systemet, så kan du sende dine forslag til Webuglen. Vi vil da samle forslagene og kigge på mulighederne for at få dem implementeret.
Årsstatistik 2023
I 2023 blev der indberettet for 80 naturvejledere. Heraf arbejdede de 59 med naturvejledning på fuldtid og 21 på deltid.
Samlet antal deltagere på aktiviteter samt kurser: 175.110 personer
Samlet antal naturvejlederaktiviteter: 5.472 aktiviteter